Tak for denne gang

Først og fremmest: Se den flotte video fra vandringen på www.positivetv.tv - under 'Climate Pilgrims - Copenhagen 09'.
 
Dernæst: Det har været spændende, koldt, stærkt, nyskabende og uforglemmeligt at gå med jer i december. Først fra de fire verdenshjørner - Helsingør, Lund, Køge og Roskilde - til København, hvor vi mødtes i Sct. Andreas' Kirken med røde kinder og højt humør.
Derpå fredag d. 11. december i København til den interreligiøse klima-pilgrimsvandring. Her var helt fyldt op, og det var sjovt først at gå med politieskorte over H.C. Andersens Boulevard og senere med fakler ned gennem Strøget. Vi hørte om hhv. jødedom, buddhisme, islam og kristendom og klimaforandringer. Og vi så dans, spiste klimavenlig mad, diskuterede på Klimaforum09 og hørte meget stemningsfuldt musik. Medierne var også på pletten og fortalte historien om religioner, der står sammen om klimaet.
Tak for denne gang!

Links

Om klimapilgrimme

 
At være pilgrim er at være åben for forandringer og bevæge sig mod et større mål.
Pilgrimsvandringen er også symbolet for en renselsesproces og en genforening af mennesket og naturen i Gud. Formålet med Climate Pilgrims er, at mennesket indgår i denne renselsesproces og viser vejen til en ny tid i en mere bevidst relation med skaberværket.
Pilgrimsvandringen er også en fælles, religiøs praksis. Derfor er det den form, som de forskellige religioner mødes i i den interrelligiøs klima-pilgrimsvandring.

 

Kollaboration

 
 
 
 
Klimapilgrimmene vil være synlige i bybilledet blandt københavnere og embedsfolk og minde os om, hvor vigtig klimakonferencen er for befolkningen. Logoet er et omvendt K, som står for kollaboration. Kollaboration er en samarbejdsform, som foregår interaktivt mellem mindst to mennesker eller organisationer, der arbejder sammen mod et fælles mål.

Samtidig ligner logoet en vægt. Denne vægt indikerer, at vi må balancere egne behov og interesser med vores omverdens. Og som samfund skal vi balancere kulturens behov og interesser med naturen. Derfor har logoet undertitlen Balance the Future.

Nyheder


Fotoudstilling

Lørdag d. 23. januar holdt vi en fotoudstilling med Allan Alfreds fotos fra vandringen, suppleret med portrætfotos af Søren Solkær Starbird. Tak til alle, der kom forbi og til VI KBH'R' pulen for støtte til udstillingen.
Sjællandsvandring vel overstået
Tak for en god weekend med vandringer fra nord, øst, syd og vest! Det var en fornøjelse at se jeres vindblæste ansigter og høre beretningerne fra vejene mod København. Alle aldre var repræsenterede, helt fra en etårig klima-løbevogns-pilgrim over konfirmander til pensionister. Vi vil huske det som en udfordrende og givende vandring til et historisk klimatopmøde.  
 

Støtte til interreligiøs vandring

Vi er meget glade for, at Københavns Kommunes VI KBH'R' Pulje har valgt at støtte vores interreligiøse klimapilgrimsvandring med 75.000. Så er der klimavenlig mad til alle, rutekort, CO2-neutrale fakler og fotoudstilling fra vandringen m.m.
Foreningen Kollaboration