Fredag d. 11. december 2009 er det muligt at blive klimapilgrim for en stund - sammen med de store religioner i København. Det sker til en 'interreligiøs klima-pilgrimsvandring' i Københavns centrum mellem hhv. Synagogen, Buddhistisk Center, en imidlertidig moske og Helligåndskirken.
Vandringen varer fra kl. 14 til 20.45, så man kan gå med fra starten eller gøre os følgeskab undervejs. Vi vil gå med fakler, når mørket falder på, og der vil være gratis aftensmad.
Budskabet er, at forskellige religioner mødes i ønsket om at bevare jorden. Derfor skal politikerne vide, at også troende københavnere og internationale gæster bakker op om en ambitiøs klimaaftale.